Mandag d. 21. oktober 2024 kl. 13.15: Vores logo er endelig helt færdigt og ”flyveklart”.

Det er en sommerfugl. En sommerfugl, som vi har arbejdet på i 1,5 år før vi fandt det helt rigtige grafiske udtryk. Og nu er den her, i sin endelige form!

”Hvorfor lige en sommerfugl? Hvad har det med regnskab at gøre?” spørger de fleste. Ja, faktisk valgte vi ikke sommerfuglen fordi vi løser regnskabsopgaver. Men fordi sommerfuglen har en stor værdi for os som virksomhed.

I har vel hørt om sommerfugleeffekten, ikke? ”Et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden, kan starte en storm på den anden side”. I Mikas fortælling starter og slutter Sommerfugleeffekten med et facebookopslag.

Tirsdag d. 21. februar 2023: ”Så skete det! Jeg har sagt mit job op, og starter selvstændigt!”. Sådan lød et opslag på min Facebook profil. En vild beslutning alligevel.

Man skulle tro, at den havde været længe undervejs og planlagt ned til mindste detalje, men det var den ikke. Faktisk var det et møde med en coach 11 dage før, som virkelig satte skub i tingene. Og kun 7 dage før, havde jeg været til møde med min første kunde. Det gik så hurtigt, at der er svært at forstå.

Egentligt er de sidste 1,5 år gået så stærkt, at jeg endnu ikke har vænnet mig helt til at have en virksomhed med nu 8 ansatte.

Før alt dette skete, havde jeg kun leget med tanken om, at jeg skulle noget andet.
Jeg stod ved en skillevej, og havde meget at vælge imellem. Skulle jeg blive i mit job som Financial Controller, og gå målrettet efter at blive teamleder? Skulle jeg forsøge mig som personlig træner på fuldtid? Jeg var jo i gang med min løbetræneruddannelse, og drev også en løbeklub på min arbejdsplads. Eller skulle jeg søge job et andet sted?
Jeg var rastløs. Der skulle ske noget.

Men tanken om at gå selvstændig fyldte mest.
Vi havde et par regnskabskonsulenter på min arbejdsplads, og ideen om at slippe for daglig drift, og få lov til at være en del af de store regnskabsprojekter tændte et lys i mig.
Men tanker som; ”er jeg dygtig nok?”, ”er det sikkert nok?”, ”vil min familie være med på den ide?” holdt mig tilbage. Dog kun indtil det fyldte så meget i mig, at det ikke længere kunne holdes tilbage.

Fredag d. 3. februar 2023: En kold februar aften tilbragt på sofaen, under et varmt tæppe, og i selskab med min kæreste, vores børn og vores hunde, så jeg et opslag på Facebook.
Charlotte, en kvinde lidt ældre end mig selv, søgte prøvekaniner, da hun var ved at uddanne sig som coach.
Jeg stalkede hendes profil, og fandt hende interessant, fordi hun var selvstændig regnskabskonsulent ved siden af sin coach uddannelse. Men jeg tænkte ikke videre over det, ud over, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at blive coachet. Og nærig som jeg er, passede det mig perfekt, at jeg ikke skulle give noget for det.
Så jeg skrev til hende, og sagde, at hun da gerne måtte øve sig på mig. Vi aftalte hurtigt en dag, vi kunne mødes hos hende.

Fredag d. 10. februar 2023: Få dage senere, sad jeg på Charlottes sofa, og uden at vide det sad jeg lige overfor en forandring af de helt store. Man kan vel sige, at det trak op til storm.

På lidt over en time, ændrede mit liv sig for altid.
Ikke nok med at Charlotte havde gravet ind til mine mest oprigtige drømme, og motiveret mig gennem visualisering. Så gav hun mig også alle de redskaber der skulle til, for at jeg kunne blive selvstændig regnskabskonsulent. Og alt dette helt gratis.
Hun fjernede mine begrænsninger. Kom med løsninger til, hvordan det slet ikke behøvede at være så usikkert, som jeg gik og troede.
Jeg kunne gå direkte hjem, og præsentere det for min familie, og de ville forstå det.
Helt høj, tog jeg hjem. Men da jeg kom hjem, var det stadig tidligt på eftermiddagen, og ingen var hjemme.

Charlotte havde givet mig et råd om at søge en deltidsstilling til at supplere indkomsten, hvis jeg nu ikke skulle få kunder nok i butikken fra start. Så jeg skyndte mig at kigge efter deltidsstillinger på nettet. Dog uden held, men… det lod jeg mig ikke slå ud af.
Jeg fandt en fuldtidsstilling og besluttede mig for at ringe til kontakten der stod i jobopslaget. Det var CFO’en selv der tog telefonen.
Jeg fortalte ivrigt, at jeg var på udkig efter en deltidsstilling, da jeg gerne ville gå selvstændig. Og at jeg godt vidste, at det var en fuldtidsstilling der stod i opslaget, men at jeg håbede, de måske kunne bruge mig alligevel.
Hun sagde nej med det samme, det var desværre en fuldtidsstilling de havde brug for. Men så fortsatte hun.
Det viste sig, at hun selv havde været selvstændig regnskabskonsulent i 14 år, før hun blev CFO! Og hun vidste lige, hvor hun kunne sende mig hen.
Jeg fik et navn og et nummer, og ringede dertil med det samme.

Det var et mindre konsulenthus i Nordsjælland, og en meget sød kvinde tog telefonen. Igen var det chefen selv, der var i røret.
Jeg begyndte at tænke, at denne dag virkelig var en skæbnedag for mig.
Især da kvinden i den anden ende, fortalte mig, at jeg kunne få en freelance kontrakt hos hende. Hun havde mange kundehenvendelser, og kunne godt bruge flere hænder.
Hun sendte mig et udkast til en kontrakt, og en regnskabstest jeg skulle udfylde og sende tilbage til hende, og så ville hun gennemgå testen hen over weekenden.
Vi aftalte at mødes allerede om mandagen hos hende, til en samtale om fremtiden.

Kort tid efter kom min kæreste Klaus endelig hjem. Jeg skyndte at kysse ham, før det hele væltede ud af mig. Han fik slet ikke et ord indført. Og efter jeg havde forklaret det hele, og spurgt, hvad han synes, blev der stille et kort øjeblik, før han åbnede munden.
Det føltes som det længste øjeblik i mit liv. Så da han bare lige så stille sagde, ”ja, det lyder som en god plan”. Skyndte jeg mig at kysse ham igen, før jeg nærmest dansede rundt om ham, fangede min laptop og smed mig på sofaen.
Nu skulle jeg læse kontrakten igennem, tage regnskabstesten, finde ud af hvad mit lille firma skulle hedde og alt muligt andet.
Og den weekend blev hele min familie indlagt til at høre om alle mine planer og drømme.
De var heldigvis meget tålmodige og interesserede. Og hjalp til at komme med ideer til navn og logo, og var i det hele taget virkelig støttende. Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg havde været så bekymret for, hvordan de ville tage imod det. Der var vind i sejlene nu!

Mandag d. 13. februar 2023: Endelig blev det mandag. Og så snart jeg fik fri fra arbejde, fløj jeg ud ad døren med det samme. Og 45 minutter senere stod jeg ved en stor villa på strandvejen, med havudsigt.
Jeg bevægede mig op imod døren.
Et øjeblik var jeg helt forundret over, hvordan jeg var endt her, så hurtigt. Alt gik hurtigt.
Jeg tog en dyb indånding for at prøve at sætte farten lidt ned, og få ro på mig selv. Men der var kun en vej, og det var fremad. En fremdrift der ikke kunne stoppes. Som om der var en vind, der skubbede mig i ryggen og førte vejen.

En venlig kvinde, med lidt grå stæng i håret åbnede døren og bød mig indenfor.
Vi satte os ved bordet, i spisestuen med store panoramavinduer ud imod havet.
Der lå nogle foldere på bordet, og en lille hund på gulvet. Alt åndede idyl.
Vi havde en lang samtale, hvor hun fortalte mig alt om, hvordan hun selv var startet i sin tid, og hvordan hun var endt her.
Hun fortalte om hendes mand og børn, og det frie liv, de havde fået bygget op omkring dem i deres strandvejsvilla.
Men vigtigst af alt, fortalte hun, at jeg havde bestået regnskabstesten, og at hun meget gerne ville arbejde sammen med mig.
Sikken en sejr. Og sikken en drøm! Et ønske der var på vej til at gå i opfyldelse. Endnu engang følte jeg ingen tvivl om, hvor jeg var på vej hen og hvad jeg ville.
Jeg fik et visitkort, en folder om hendes forretningsmodel, og ikke mindst en underskrevet kontrakt med hjem.
Den sidste snært af tvivl var nu forsvundet, og der var ikke flere spørgsmål som ”er jeg dygtig nok?”, ”er det sikkert nok?”, ”vil min familie være med på den ide?” tilbage.

For første gang i flere dage, gik tiden lidt langsommere.
Køreturen hjem, var fuld af tanker der fløj omkring mit hoved. Billeder, ideer, strategier, budgetter (man er vel regnskabsmenneske). Jeg vidste præcis, hvad jeg ville, og hvordan jeg skulle komme i gang.
Der sad jeg i bilen og grinede. Jeg grinede højt. Ikke fordi, at der var sket noget sjovt. Men fordi jeg var så lykkelig, at det eneste jeg kunne var at grine.
Jeg satte min playliste på Spotify igang, og Sias - ”Unstoppable” blæste ud af bilens højtalere.
Det var godt jeg var alene, for jeg kunne slet ikke lade være med at synge med på omkvædet: ”sangcitat”
Unstoppable! Det var præcis den følelse jeg havde.
Faktisk har jeg stadig den følelse her halvandet år senere.

Da jeg kom hjem, var jeg stadig så fuld af begejstring, at det slet ikke var nok at fortælle min familie derhjemme om det. Jeg måtte fortælle det til hele verden!
Så den første person jeg ringede til, var den person, jeg vidste ville sætte mest pris på at høre nyheden. Tina.
Jeg kendte Tina, fordi hun havde arbejdet for en af de kunder jeg lavede regnskaber for igennem mit job som controller.
Hun havde selv lige startet nyt job, som hun begejstret havde fortalt mig om, så nu glædede jeg mig til at fortælle hende om mine planer.
Og det er så her det vildeste skete!

Da jeg fortæller Tina om mine planer, spørger hun med det samme ”Hvad laver du lige nu?”.
ØH.
Jeg spurgte hvorfor. Og hun fortalte mig, at hun lige i dette øjeblik sad hos et firma i Herlev, som hun har arbejdet deltid for, men som hun ikke længere kunne hjælpe på grund af sit nye job.
Hun ville gerne have at jeg kom derover med det samme. Jeg svarede hende, at jeg kunne være der om 10 minutter.

Nu ruskede stormen i hele min krop, og jeg styrtede igen ud ad døren, og 10 minutter senere, stod jeg ude hos virksomheden i Herlev.
Jeg blev inviteret ind af Tina selv, og hun viste mig ind i personalekøkkenet, hvor der stod en nydelig mand og tog imod mig.
Det var Nikolaj, ejeren af virksomheden.
Der blev skænket kaffe og vand, og vi satte os rundt om spisebordet. Det var et hyggeligt sted, og der var en god stemning.
Nikolaj og Tina fortalte mig, at virksomheden netop ledte efter en konsulent til at varetage regnskabet 1 dag om ugen, og inden jeg fik set mig om, blev jeg sendt hjem med en aftale, der sikrede mig halvdelen af min månedsløn i et år for 4-5 dages arbejde om måneden.
Jeg kunne slet ikke fatte mit held!
Der var kun gået 3 døgn siden jeg sad hos Charlotte, og nu var jeg sikret så godt, at jeg kunne sige min stilling op.
Det var nok de vildeste 3 døgn i mit liv.

Tirsdag d. 14. februar 2023: Jeg sagde mit job op.

Tirsdag d. 21. februar 2023: Et facebookopslag fra en coach, havde sat gang i en storm, som i den grad vendte mit liv på hovedet på rekordtid. Og allerede 18 dage senere, kunne jeg med et facebookopslag offentliggøre mit nye liv, med følgende ord:
”Så skete det! Mika Controlling ApS er en realitet! Og jeg er så klar! Jeg glæder mig til at komme i gang, og til at arbejde sammen med en masse fantastiske kunder, “kollegaer” og samarbejdspartnere.”

Tak!
Der skal lyde en kæmpe tak til Charlotte og Tina, samt min altid støttende kæreste, Klaus, og vores skønne unger.

Tilbage til nutiden.
Jeg starter denne historie med at fortælle, at mandag d. 21. oktober 2024 kl. 13.15 er vores logo endelig helt færdigt og ”flyveklart”. Det er en sommerfugl.
Dagen efter, tirsdag d. 22. oktober 2024 kl. 13.15, flyver en ægte sommerfugl rundt i vores køkken, ved døren ud til haven.
Det er meget atypisk for årstiden, og i særdeleshed er det yderst sjældent, at vi overhovedet ser sommerfugle i vores område. Så jeg har helt lyst til at beholde den, og passe på den.

Men sommerfugle er frie, og de skal have lov til at komme ud, og sætte deres præg på verden. Sætte skub i tingene med deres små vingeslag, der kan virke så ubetydelige, men som alligevel ende med at starte en storm.
Så jeg åbner havedøren og lader den flyve.
Jeg tænker, at dette må være et tegn. Jeg er på rette vej.
Og jeg vil altid åbne havedøren for dem omkring mig, og se dem flyve så de kan sætte deres præg på verden.

Min mission er tydelig.
Mine ansatte, kunder og samarbejdspartnere skal have alt den viden og hjælp de kan få fra mig, så de kan flyve ud i verden og give alt den viden og hjælp videre til andre.
Pay it forward. Det må være min måde at gøre verden til et bedre sted.

Skrevet af: Louise Maria Mikaelsen, Herlev - fredag d. 25. oktober 2024.